28 dage spængtfyldt med oplevelser

Ferien er forbi. Rygsækkene pakket og turen går hjem. Vi glæder os til at komme hjem til rugbrød, fodbold, bratsch og stabil wifi og vi glæder os til at fordøje alle vores oplevelser.
Vilma har hørt Orla Frøsnapper fem gange og lært at svømme. Oscar er blevet en haj til at tjekke ind og ud i lufthavnen og slæbe rygsække, og Frida er blevet rigtig god til at smage og spise mange forskellige ting.
Intet problem at rejse med børn og diabetes på denne måde.
Tak til alle de søde vietnamesere for en rigtig god ferie.

 

 

Fra storby til tropeøen Phu Quoc

Efter en fed dosis storby forlod vi Saigon og fløj til tropeøen Phu Quoc, der ligger sydvest for fastlandet i den thailandske golf. Med de hvide strande, palmerne og en ny lufthavn bygget 2013 spås øen at blive et nyt Phuket – guderne bedre det.

Det suser godt i palmerne på øen.

Det suser godt i palmerne på øen.

Men den er heldigvis stadig rimelig uberørt af masseturismen, så det er ret cool sted. Og faktisk lidt i bogstaveligste forstand. Regntiden er for alvor over os. Det regner voldsomt halvdelen af tiden, men til vietnamesisk undren bader vi alligevel både i den store pool og i havet, der ligger 100 meter længere derfra.

Poolen er dejlig stor - her er Frida i gang med at slå sin rekord.

Poolen er dejlig stor – her er Frida i gang med at slå sin rekord.

Store, voldsomme bølger er ret sjovt for os alle. Men det er godt, vi kan trække os til poolen, når det bliver for meget. Vores sted hedder Long Beach Resort.

Vores resort er ret særpræget og næsten på vand.

Vores resort er ret særpræget og næsten på vand.

Det består af en række bungalows, der udgør en mindre landsby. Det er opført i asiatisk stil og interiøret er i mørk, olieret træ. Badekar og vask er også udført i træ. Specielt, men meget hyggeligt især om aftenen, når det er mørkt. Det er helt mørkt 18.30-19. Grundet regntiden og at det ikke er feriesæson, er stedet ikke fyldt.

Den nærmeste by Duong Dong.

Den nærmeste by Duong Dong.

Der er nogle vietnamesiske familier og enkelte udlændinge blandt andet er der den danske familie, vi mødte i Hoi An og ved pagodaen til Mekong-deltaet. Vi udveksler oplevelser og gode tip. Hyggeligt.
I aftes tog vi en taxa til hovedbyen på øen, Duong Dong, der ligger på en tange ud i havet. Der var god blæst ind over kysten, og vi stod fra terrassen ved en pagoda oven på nogle klipper og så de grøn-blå fiskebåde kæmpe sig gennem de høje bølger til havn.

 

Fiskeri er hovederhvervet på øen. Både eller kuttere er ret særprægede.

Fiskeri er hovederhvervet på øen. Både eller kuttere er ret særprægede.

Vi gik ind på byens aften-marked, hvor der var talrige restauranter med alt godt fra havet. Den kommende aftensmad svømmede eller kravlede rundt i store bassiner foran restauranterne.

Alt godt og levende fra havet.

Alt godt og levende fra havet.

De små og store rejer, snegle, muslinger, østers, hummere, blæksprutter, diverse fisk og andre væsener fra havverdenen havde udsigt til grillen og de dampende gryder i det åbne køkken ved siden af. Vi skulle selv udvælge de dyr, der skulle dø på grillen og serveres for os. Vores plads var midt i den gaderestauranten, hvor vi var omgivet af meget sultne vietnamesere, der flåede knuste, sugede og smadrede de forskellige dyr.

Spændende mad på et hektisk sted.

Spændende mad på et hektisk sted.

 

Hvordan spiser vi lige den?

Hvordan spiser vi lige den?

Efterhånden blev vi selv opslugt af denne adfærd og havde krabbekød, rejeben og østerssnask alle vegne. Ungerne kløede på og smagte lidt af hvert. Efter denne dosis seafood tog vi hjem og crashede i vores bungalow. I dag er der er der desværre igen megaregn, men vi har downloadet et dejligt voldeligt spil til Oscars iPad og vi andre spiller Spiderman, men nu lysner det. Yes – vi skal bade. Ciao.

 Lars

Storbyens puls – en lise for sjælen

Bestemt det var en stor oplevelse at bo i Mr. Dos sommerhus, men vi besluttede os alligevel for at afkorte opholdet til fordel for et par dage i Saigon – Ho Chi Minh City. Så vi fandt et luksuriøst japansk hotel til spotpris, hvor vi bookede os ind.

 

Lars på vej ud af hotellet - og døren bliver selvfølgelig holdt.

Lars på vej ud af hotellet – og døren bliver selvfølgelig holdt.

Udsigten fra vores værelse.

Udsigten fra vores værelse.

Hotellet havde jacussi på taget og ved ankomsten fik opgraderet vores booking og fik det skønneste værelse. Største problem var at vi ind i mellem følte os lidt underdressed.

Oscar i shorts og myggestik.

Oscar i shorts og myggestik.

 

Oscar og Vilma i den meget kolde del af jacussien.

Oscar og Vilma i den meget kolde del af jacussien.

Frida i den meget varme del af jacussien.

Frida i den meget varme del af jacussien.

I parken forsøgte ungerne at blive gode til ”gua” – et slags fjerboldspil med fødder og hænder. En yndet sport i her, og vi har købt en hel kasse fjerbolde med hjem, så vil forsøge at importere dillen. Vi tænker Amager Strandpark som et oplagt sted.

Børnene spiller gau.

Børnene spiller gau.

Vilma fik gynget, og Frida øvet sit engelsk i konservation med de mange studerende og børn i parken, som også gerne ville forbedre og afprøve deres engelsk kundskaber.

Vilma på gyngen.

Vilma på gyngen.

Oscar fik lov til at smage en kokosnød, men det smagte ikke helt som forventet.

Oscar smager på en kokosnød

Oscar smager på en kokosnød

Vi lagde vejen forbi krigsmuseet. Meget voldsomme og makabre billeder som ikke alle tålte danske børne øjne.

Amerikansk helicopter fra krigen.

Amerikansk helicopter fra krigen.

Lars jobbede lidt – interveiwede en dansk mand fra Randers som har startet en virksomhed op hernede. Imens shoppede vi andre lidt.

Marie

Kokosnød-slik og en flink japaner

Vi vågnede tidligt. Frida kunne ikke vågne, så mor sang en godmorgensang for hende. Jeg syntes, det var rigtig sjovt. Bagefter kørte vi med taxa hen til Ho Chi Minh City, hvor vi fik morgenmad. Frida, Oscar og mig fik en god jordbær-smoothie og far og mor fik en café latté med en kiks, og vi spiste kiksen. Efter morgenmad kørte vi med bus  (til Mekong-deltaet syd for Saigon. Red :-)

Klar til tur til Mekong-deltaet.

Klar til tur til Mekong-deltaet.

Vi kørte først hen til en pagoda. Der mødte vi den danske familie, som vi mødte ved Hoi An.

Lige syd for Saigon var vi inde i en meget stort tempel - pagoda - og her var kæmpefigurer.

Lige syd for Saigon var vi inde i en meget stort tempel – pagoda – og her var kæmpefigurer.

 

Svastikategnet, som nazisterne ødelagde i i Vesteuropa som hagekorset, er et meget gammelt symbol, der ernudbredt i Indien og i det østlige Asien, hvor det stadigt bruges som et lykkebringende symbol i både buddhismen og hinduismen.

Svastikategnet, som nazisterne ødelagde i i Vesteuropa som hagekorset, er et meget gammelt symbol, der ernudbredt i Indien og i det østlige Asien, hvor det stadigt bruges som et lykkebringende symbol i både buddhismen og hinduismen.

mekong4

Så kørte vi hen til nogle både. Der tog vi en båd over til en palmeø. Der lavede de slik ud af kokosnødder og kakao.

Vores sangglade guide viser, hvordan kokus'en bruges til slik.

Vores sangglade guide viser, hvordan kokus’en bruges til slik.

På øen kørte vi også i hestevogn, og det var sjovt. Der var en hest efter mig og Oscar. Vi købte kokosis og kokos-kakaokarameller. Og det var krokodiller.

På øen var der også krokodiller, som kunne fodres af turisterne, der svingede en snor med kød for næsen af dem. Det var synd for dem. Selv om krokodillerne fangede kødet, hev turisterne det ud af kæberne på dem.

På øen var der også krokodiller, som kunne fodres af turisterne, der svingede en snor med kød for næsen af dem. Det var synd for dem. Selv om krokodillerne fangede kødet, hev turisterne det ud af kæberne på dem.

Så sejlede vi hen til en anden ø hvor vi fik mad, cola, juice og øl. Vi spiste frokost med en meget sød japaner, som hed Hiro. Efter vi havde spist, så skulle vi se nogle krokodiller og fisk. Det begyndte at regne.

Her er vi samlet under palmetaget, mens regnen buldrer. Det er hyggeligt. Det er vores japanske ven, Hiro, til venstre.

Her er vi samlet under palmetaget, mens regnen buldrer. Det er hyggeligt. Det er vores japanske ven, Hiro, til venstre.

Så sejlede vi over til en ø, hvor vi skulle have te og frugt. Vi spiste også frugt med Hiro. Så sejlede vi tilbage til bussen og kørte tilbage til Ho Chi Minh City. Hvor vi fandt en restaurant, hvor jeg fik pasta med kødsovs. Det smagte godt. Så kørte vi hjem, og jeg faldt i søvn i taxaen.

Vilma

Cu Chi

Det er fint at bo i Mr. Dos sommerhus, men det er lidt langt ude på landet.

 

På slentretur i området omkring Mr. Dos sommerhus.

På slentretur i området omkring Mr. Dos sommerhus.

Der er ikke nogen, der taler engelsk og da vi ikke har en motorcykel eller en cykel kan vi ikke rigtigt komme nogen steder, og vi ville gerne ud og se Cu Chi-tunnellerne. Derfor fik vi med Mr. Dos hjælp bestilt en tur derop.

Men først skulle vi ind til Ho Chi Minh City – og vi skulle være der allerede klokken 8. Mr. Do var bange for, at vi ville støde ind i morgentrafikken, så taxien blev bestilt til klokken 6. Meget tidligt. Men sådan er det i Vietnam. De er morgenmennesker, og derude på landet er vi også allerede vækket af hanerne på det tidpunkt, og vores gartner er også i gang.

Høner og haner gik frit i vores baghave hos Mr. Do

Høner og haner gik frit i vores baghave hos Mr. Do

Taxien kom et kvarter i god tid, så vi fik ikke spist morgenmad. Heldigvis tog det ikke mere end en time at komme ind til byen, så vi fandt en hyggeligt morgencafe – ved navnet: Godmorning Vietnam, hvor vi spiste morgenmad. Vi fik en supergod jordbærsmoothie.

Her er jeg ved den cáfe, hvor vi spiste morgenmad.

Her er jeg ved den cáfe, hvor vi spiste morgenmad.

Efter morgenmad tog vi afsted til Cu Chi. Det er et stort tunnelsystem i junglen, hvor Gurillaerne/vietcon’erne under Vietnam-krigen kunne kravle ned, hvis amerikanerne bombede. Vi kørte med en bus i to timer. Der er ikke så mange kilometer, men busserne og bilerne kører max 50 kilometer i timen.

Da vi nåede ind til området i junglen, viste den lokale guide en lem under bladene i skovbunden, som var umuligt at se, hvis man ikke vidste, at den var der. Hullet under lemmen var meget lille, og der kunne vietconerne kravle ned i tunnelsystemet. Far prøvede også at kravle derned.

Far er på vej ned i tunnellerne.

Far er på vej ned i tunnellerne.

Vores guide os hen til nogle fælder, som vietcongerne havde lavet under krigen. Amerikanerne havde bomber i massevis, men det havde vietcongerne ikke, så de fandt på noget andet.

Forskellige fælder:

cuchi16 cuchi15 cuchi14

I denne knold er et hul, hvor der kun frisk luft ned i tunnellerne. Det er godt kamofleret.

I denne knold er et hul, hvor der kun frisk luft ned i tunnellerne. Det er godt kamofleret.

Vi kom også ned i selve tunnelsystemet. Der er tre niveuaer. I det øverste niveau maverne de sig frem. I det mellemste niveau kunne de kravle. Og i det nederste niveau kunne de gå med let bøjet overkrop som kingkong. Vi prøvede nogle tunneller, de havde renoveret til turister, hvor der blandt andet var lidt lys. Vilma kunne næsten gå oprejst. Det var lidt klaustrofobisk, men der gik en høj mand foran mig, så jeg tænkte: hvis han kan være der, så kan jeg også.

Vi var meget svedige efter at have været nede i tunnellerne, så her vasker Oscar og far sig.

Vi var meget svedige efter at have været nede i tunnellerne, så her vasker Oscar og far sig.

Vi så også amerikanernes kampvogne, og far prøvede at skyde med en AK47.

Amerikansk tank.

Amerikansk tank.

AK47 og andre våben.

AK47 og andre våben.

Vi tog bussen hjem, og der blev Oscar godt sulten, fordi vi ikke havde fået frokost. Så da vi kom tilbage til Ho Chi Minh City skyndte vi os på BurgerKing, hvor burgerne var overraskende gode.

Så tog vi hjem og slappede af.

Frida

Møde med Mr. Do i Saigon

Så skulle vi hen til Mr. Do’s sommerhus. Mr. Do skal vi bytte hus med i Ho Chi Mihn City også kaldet Saigon, og han kommer engang til Danmark. Først kørte vi en golfbil fra Forest Floor Lodge over til en færge.

Efter tre dage i junglen er det på tide at drage videre. Her venter vi på en båd til at sejle os over floden.

Efter tre dage i junglen er det på tide at drage videre. Her venter vi på en båd til at sejle os over floden.

Så sejlede vi over. Der ventede en mand, der skulle køre os til mr. Do i Ho Chi Mihn, men han kunne ikke huske vejen.
Han kørte over til sit bilfirma, og gik ind og snakkede med en dame. Imens kom der to skøre mænd hen til bilen og talte vietnamesisk og talte højt og grinte og de undrede sig over, at far har tre børn. I Vietnam må man kun få to børn i en familie.

Chaufføren kunne ikke et ord engelsk, men han var flink nok.

Chaufføren kunne ikke et ord engelsk, men han var flink nok.

Så gik de deres vej og chaufføren og damen kom ud. Manden havde en cigaret i munden. Puhaaaaa.
Han talte ikke et ord engelsk, og det tog noget tid, fagter og tisselyde, før de forstod, når vi skulle på  WC.

Godt at kunne spille lidt på sin telefon. Over fem timer i en bil er lang tid.

Godt at kunne spille lidt på sin telefon. Over fem timer i en bil er lang tid.

Vi kørte fem en halv time. Men han fandt frem til stedet, efter at havde talt med mr. Do i telefonen. Huset ligger i et privat område, hvor der er spærret.

Inden vi kom til huset måtte vi shoppe lidt mad via fagter og telefonguiding fra Mr. Do.

Inden vi kom til huset måtte vi shoppe lidt mad via fagter og telefonguiding fra Mr. Do.

Omkring grunden ligger der fattige huse, men jeg tror Mr. Do er ret rig, fordi der er pool, og det er et sommerhus med to gartnere. Der er et kæmpefjernsyn, og han har flere senge, end han har brug for. Og han har en sø for sig selv, hvor der er fisk i.

Så kom vi til huset.

Så kom vi til huset.

Og YES - der var en pool.

Og YES – der var en pool – selv om den var lidt lille, var det dejligt at bade i den varme.

Gartneren og vores lady ordner en frugt - mit - fra haven til os.

Gartneren og vores lady ordner en frugt – mit – fra haven til os.

Spisebordet er i et hul i gulvet, så man sidder på gulvet. Lidt smart.

Spisebordet er i et hul i gulvet, så man sidder på gulvet. Lidt smart.

Det er dejlig med en pool – mig og Vilma springer tit i bassinet. Men det er svært at shoppe, men gartnerens kone har en motorcykel, og mor kommer bagpå, og så kører de hen på markedet og shopper. Men desværre er der ikke noget Coca Cola Light på markedet.

Mor kørte bag på gartnerkonens scooter hen og shoppede på markedet. Sejt.

Mor kørte bag på gartnerkonens scooter hen og shoppede på markedet. Sejt.

Markedet ligger lige ved porten til et stort statsligt industriområde.

Markedet ligger lige ved porten til et stort statsligt industriområde.

Her er mor og Frida i Mr. Do's hus. På væggen bag dem har mr. Do souvenirs fra de lande, han har besøgt. Han vil gerne besøge 100 lande.

Her er mor og Frida i Mr. Do’s hus. På væggen bag dem har mr. Do souvenirs fra de lande, han har besøgt. Han vil gerne besøge 100 lande.

I dag har jeg svømmet i poolen, spillet kort og Spiderman Uno og ligget i hængekøje. Mr. Do kom og snakkede med min mor og far. Han var sød.
Om aftenen gik vi ud for at lede efter en restaurant, der lavede ged på grill. Men vi fandt den ikke.
Det er mærkeligt at gå rundt i gaderne. Alle siger hallo, kigger på en og kigger underligt på en og peger på en. Men de er søde, og hvis man har brug for hjælp og lige trænger til en cola, henter de en cola på deres motorcykel.
Nu lægger jeg Pyramidekabale.

 

Oscar

Blodsugende igler og søde nørder

Efter Dalat og et par dage med befriende bjergluft gik turen til junglen, hvor både temperaturen, omgivelserne og tempoet er et andet. Fire timers køretøj med en utrolig sød chauffør og vi er ved Vietnams svar på Amazonas, Dong Nai.

Welcome to the jungle.

Welcome to the jungle.

Regntiden er i fuld gang, og floden strømmer med stor kraft gennem et af de største naturreservater i Vietnam, Cat Thien. Da vi ankom til bredden, var der et par hytter og nogle hængekøjer mellem nogle træer. Vi blev lidt chokket, da vi troede, vi skulle sove der.
Men heldigvis skulle vi sejle over den brune, brusende flod. På den anden side holdt en gammel golfcaddie-vogn, der kørte os hen til vores sted, Forest Floor Lodge, hvor der ventede et par hytter og et meget speciel sted.

Forest Floor Lodge ned en eksotisk restaurant.

Forest Floor Lodge ned en eksotisk restaurant.

En række spredte hytter med en reception og restaurant i midten. Restauranten er på første sal og med fri adgang til naturen og floden. Her spiser vi, spiller Spiderman-Uno og møder mange interessante logerende. Forest Floor Lodge er både et hotel, og et naturbevaringsprojekt, og det vrimler med nørdede forskere og studerende med speciale i natsværmere, myrer og andre insekter. Stedets ejers mand er en professor Roy, der har nogle studerende med fra England.
Takket være dem hører vi om den vilde natur, der omgiver os dag og nat. De viser os både myrer, en død (pyh) skorpion, og en meget levende lille giftslange på terrassen (gisp).
Moralen er lidt, at jo mindre vi ved, jo bedre, eller tør vi slet ikke gå ud.

En ung mand fra England, der studerede guldsmede, fangede en til os, det lettede igen fra Fridas finger.

En ung mand fra England, der studerede guldsmede, fangede en til os, det lettede igen fra Fridas finger.

Men i dag har vi været afsted på tur i junglen og set et abereservat med blandt Gibbonaber. Lidt skuffende var de i bur, men en meget entusiastisk naturvejleder – en skotte med navnet Sylvia – viste os rundt og fortalte om Gibbon og andre abearter.

Gibbbon-aberne var i bur desværre.

Gibbbon-aberne var i bur desværre.

Naturprojektet passer og hjælper de truede aber tilbage til naturen. De er fredede, men mange bliver alligevel fanget og brugt til mad eller naturmedicin. Blandt andet bruges knuste abeknogler som middel til gravide kvinder.
En række af aberne er befriet fra bure i restauranter, hvor de står og venter på at blive ædt. Det er lidt prestige at bestille aber fra menukortet, fortæller Sylvia, men det er meget ulovligt og ved at være en uddøende skik.

Turen til aberne foregik mest i regnvejr. Her er det dog tørvejr.

Turen til aberne foregik mest i regnvejr. Her er det dog tørvejr.

Om aftenen var vi på nattur, hvor vi kørte gennem junglen bag på en lastbil. En guide lyste i junglen og vi så en række dyr. Da vi kom hjem og skulle i bad, fik vi lidt af et chok. En igle sad og sugede blod på Oscars tå. Og da den kom af blødte det en del. Nasty animal, men harmløst heldigvis.

Hygge i junglen.

Hygge i junglen.

 

Spiderman Uno med bananholder. Tid til lidt gambling.

Spiderman Uno med bananholder. Tid til lidt gambling.

Det er fantastisk at være inde midt i junglen, men jeg tvivler, at vores unger kommer til at sidder her og nørde i nye myrearter. De er mere til svimmingpool, cola og wifi end slanger og mærkelige blodsugende dyr og insekter uden navn 

Lars

Eventyrdagen

Det skulle bare have været en stille og rolig dag, men vi kom alligevel til at oplevede en hel dag.

Først vågnede vi og gik ned for at spise morgenmad. Nede ved restauranten spillede de musik og de spillede sjovt nok ”min kat den danser tango” altså melodien. Aftenen før havde vi troet at vi var de eneste på hotellet, men ved morgenmaden var der en anden dansk familie og deres børn gik på vores fritidshjem.

Vores hotel i DaLat.

Vores hotel i DaLat.

Haven omkring hotellet.

Haven omkring hotellet.

Efter morgenmaden gik vi op på værelset og slappede lidt af. Det er vores sidste dag med internet så jeg brugte den så meget som muligt. Så tog vi en taxa til noget der hedder cable car. Det er en slags svævebane. Da vi var oppe i svævebanen blev mor ret bange.

Oscar i svævebanen.

Oscar i svævebanen.

Svævebanen endte ved en pagoda, som er et buddhistisk tempel. Der gik vi lidt rundt og det var kæmpe stort. Der boede nogle munke der og de gik rundt med deres risskåle.

Munke ved pagodaen.

Munke ved pagodaen.

Oscar, Vilma og mig ved pagodaen.

Oscar, Vilma og jeg ved pagodaen.

Der var en sti fra pagodaen der førte ned til en sø. Og den gik vi ned af. Da vi kom ned til søen sejlede med en båd over til en ø.

Vilma og jeg sidder i båden.

Vilma og jeg sidder i båden.

På øen kunne man ride på elefanter. Der var en elefant og den red vi alle fem på. Det var noget klemt og jeg sad oven på far. Mor og Vilma var bange for at falde ned, men det gjorde de heldigvis ikke. Efter elefant turen sejlede vi tilbage, tog svævebanen tilbage og tog en taxa ind til byen. Inde i byen fandt vi en lille café hvor vi spiste lidt mad.

Far, mor, Oscar, Vilma og mig på en elefant.

Far, mor, Oscar, Vilma og jeg på en elefant

Vi skulle ud og se noget der hedder Bao Dao sommerpalads. Lige da vi stod ud af taxaen, som vi tog der til, begyndte det at regne. Heldigvis var paladset indenfor så vi blev ikke så våde. Sommerpaladsen var lidt kedeligt for næsten alt stod på vietnamesisk og det var åbenbart en lokalattraktion for der var rigtig mange vietnamesere. Da vi havde set det hele regnede det stadig meget. Rigtig meget. Så da vi gik ud blev vi sindsyg våde. Vi fik dog hurtigt en taxa så det var ikke så slemt.

  1. Bao Dao

    Bao Dao

Det blev ved med at regne også da vi kom ud af taxaen og mor og far, der ikke havde nogle regnfrakker med, blev hurtigt gennemblødte. Oppe ved svævebanen havde Oscar købt en souvenir som forestillede en hugtand af en slags. Den havde han glemt på caféen vi var på, så vi tog tilbage til caféen og fandt den heldigvis. Da det stadig regnede blev vi på caféen og fik en kop varm kakao.

Efter en time eller to gik vi videre for at finde en restaurant. Det regnede stadig så vi tog en taxa, men ham i taxaen kunne over hoved ikke snakke engelsk og kunne heller ikke finde den gade som vi fortalte ham så han satte os af på en helt anden gade. Det øsede ned og vi gik og vi gik, men kunne ikke finde nogle restauranter. Til sidst tog vi bare en til taxa tilbage til centrum. Der gik vi ind på et apotek for at købe noget kløestillende og hende der var der kunne tale engelsk. Hun fortalte om en restaurant der lå lige rundt om hjørnet. Der gik vi hen og spiste. Bag efter gik vi hen til et lille bageri hvor vi havde set de flotteste kager. Vi købte nogle og tog dem med hjem.

Frida

Hjemme i DaLat

At komme til Da Lat er næsten som at komme hjem – i hvert fald, når det handler om vejret. Det minder om en gennemsnitlig dansk sommerdag. Temperaturen har lige sneget sig over 20 grader, og det regner i ny og næ, så vi har fundet jakkerne frem igen.

DaLat er en bjergby, og hvis vi synes, der var alt for mange turister i Hoi An, er det helt anderledes her. Vi bor på et fransk inspireret hotel cirka tre kilometer uden for byen. Haven er anlagt i stil med Monets have, og hvert værelse har et blomsternavn. Vi bor på Lotus-værelset, der er holdt i pink, og jeg tror, vi er så godt som de eneste gæster for tiden.

Vilma er vores icebreaker. Hun er et stort hit, som får de fleste til at smile. Flere ønsker at få taget billeder med hende, og hun siger som regel ikke nej. Nogle gange er de så insisterende, at hun ikke har noget valg.

I lufthavnen i Da Nang blev Vilma fotograferet med en vietnamesisk familie.

I lufthavnen i Da Nang blev Vilma fotograferet med en vietnamesisk familie.

Da vi ankom til DaLat var vi meget sultne, så vi tog ind til byen for at finde en restaurant. Ikke verdens letteste opgave, viste det sig, men det lykkedes til sidst at finde en café, hvor vi kunne få nudler og pommes frites. Vi har bemærket, at det altid er Lars, der får sin mad først på restauranterne her i Vietnam, og i dag var ingen undtagelse.

Endelig fandt vi et sted at spise i DaLat

Endelig fandt vi et sted at spise i DaLat

Med fyldte maver begav vi os ud i verden, og kom forbi byens marked. Meget lokalt og meget sjovt og første stop mod Crazy House.

Marked hvor der blandt andet bliver solgt mange jordbær

Marked hvor der blandt andet bliver solgt mange jordbær

Crazy House er en blanding af Alice i Eventyrland og Gaudi. Officielt hedder stedet Hang Nga Guesthouse, og er en skøn blanding af at være hotel, legeplads og fantasi. Det er nemt at fare vild i Crazy Houses labyrint af snoede trapper, snoede tårne, og kunstige træer, men for en som mig, der lider af en mærkelig form for højdeskræk, er stedet både imponerende, overvældende og skrækindjagende. Børnene elskede stedet og tiden fløj afsted.

Crazy House

Crazy House – find Oscar og Vilma

Crazy House

Crazy House

Crazy House

Crazy House

Fredagsslik blev en jordbærsmoothie – sjældent smagt bedre. DaLat er kendt for at være byen, hvor de dyrker jordbær, og det kunne smages.

Det bliver tidligt mørk i Vietnam. Allerede omkring klokken 18.30 går solen ned. Denne fredag var der godt gang i markedet i DaLat, men vi tog tilbage til hotellet, for det blev for koldt for os.
Børnene deler en dobbelt seng, og Vilma mener, de skal feste hele natten….

Marie

Ø-turen

Vi spiste morgenmad på hotellet. Jeg kan godt lide ananas og yoghurt. Oscar kan godt lide at bestille pandekager.

Oscar og Vilma bestiller pandekager til morgenmad

Oscar og Vilma bestiller pandekager til morgenmad

Bagefter skulle vi ud og cykle. Jeg gad ikke op på cyklen, fordi jeg var bange for, at sædet kunne falde af, men det gjorde det heldigvis ikke.

Her er cyklede ved at blive indstillet, så de passer til os.

Her er cyklerne ved at blive indstillet, så de passer til os.

Vi skulle cykle hen til en ø, men for at komme derover skulle vi med en båd.

Her cykler vi hen til båden

Her cykler Frida hen til båden

Vilma ombord på båden.

Vilma ombord på båden.

Udsigten fra båden.

Udsigten fra båden.

Onkel H var også ombord.

Onkel H var også ombord.

Sejlturen tog ikke så lang tid. Der var fint på øen, men der var meget varmt. Vi cyklede lidt rundt.

Lars der cykler på øen Cam Kim

Lars der cykler på øen Cam Kim

Inden vi cyklede hjem, fik vi noget vand på et sted, hvor man kunne få noget koldt at drikke.

Her venter vi på båden på vej hjem.

Her venter vi på båden på vej hjem.

På båden hjem fik vi en velfortjent is.

På båden hjem fik vi en velfortjent is, men jeg kunne ikke lide den, så min far fik min.

Vilma bag på cyklen

Vilma bag på cyklen.

Da vi kom tilbage på hotellet, spiste vi frokost, så var vi på vej til stranden, men det begyndte at regne, så i stedet går vi i svømmepoolen i regnvejr.

 

Oscar og Frida bruger regntiden til at spille pool.

Oscar og Frida bruger regntiden til at spille pool.

Aftenstemning i Hoi An:

HoiAn24 HoiAn23 HoiAn22 HoiAn21

Vilma